Australien 2012

Australien 2012

søndag den 24. november 2013

International nyhedswebsite

Vi har i dette forløb arbejdet med en international nyhedshjemmeside. Opgaven gik ud på at vi i vores grupper skulle udarbejde 2 audioformidlede nyheder, 2 videoformidle nyheder, samt 2 skriftlig formidlede nyheder. Vi var i klassen blevet delt op i to grupper, med otte i hver. 

Skriftlig dokumentation

OBS - Nenstående sektion er kopieret fra den skriftlige dokumentation

Målgruppe

Til vores website har vi valgt en målgruppe der lyder på unge, altså unge der har et aldersinterval på omkring 16-26. Grunden til vi har valgte denne målgruppe til at starte med var fordi vi jo selv er en del af den målgruppe, og derfor nemmere kan sætte os ind i den tankegang de unge har og ved hvilke slags nyheder de vil se, høre og læse. Unge fra 16-26 er selvfølgelig meget bredt, fordi at det jo er i den alder mange modnes og mange ændre interesser. Det synes vi selvfølgelig er en god udfordring fordi vi så f.eks skal gøre de mere samfundsrelateret nyheder sjove for de helt unge, der måske ikke interessere sig så meget for politik, og ligeledes skal vi gøre de nyheder som måske mest er for unge på 16 til også at kunne lyde interessant og spænende for den ældre del af vores målgruppe.

Website

På billedet til venstre ses vores hjemmesides hovedpanel, altså det panel man nærmest sagt bruger til at styre hele hjemmesiden. Vi synes i gruppen at det er den mest brugervenlige opsætning, fordi at man kan vælge hvilket emne man vil informeres om, og dernæst bare klikke på det emne man vil høre om. Som det ses på billedet har valgt seks forskellige emner, samt vores forside. Disse emner har vi selvfølgelig valgt med omhu så de passer til vores målgruppe. For eksempel ville ”Education” jo, i de fleste tilfælde, ikke appellere hos en ældre mand eller kvinde der gik ud af skolen for 40 år siden.
Måden vi udarbejde hjemmesiden på var at vi i gruppen snakkede først snakkede om vores navn, logo og vores design. Da vi alle var blevet enige, begyndte vi at snakke om vores nyheder. Så delte vi os alle sammen ud i små grupper, hvor Nikolaj Bruhn endte med at blive ansvarlig for hjemmesiden. Når Nikolaj så havde spørgsmål kunne han kontakte gruppen og så kunne vi derefter snakke om det.

Nyheder

Som sagt overstående, delte vi os ud i små grupper. Vi lavede først to grupper der hver især skulle lave en videoformidlet nyhed.
Den første gruppe lavede en nyhed om udvekslingsstuderende, hvor i de lavede et telefonopkald med en udveksling studerende i Australien. Den blev lavet ved at vi i gruppen opførte ”studiet” oppe i festsalen og så ellers lod som om de havde et telefonopkald med en udvekslingsstuderende i Australien.
Den anden gruppe lavede en nyhedsudsendelse hvor i de havde en reportage om urolighederne i Prag, hvor de unge drikker og huserer byen. I gruppen begav vi os ned i fysiklaboratoriet og placerede nyhedshjemmesidens logo på projektoren, så at det blev baggrunden for nyhedsværten, når han snakkede. Selve reportagen skulle forstille at forgå nede i Prag om morgenen, altså når urolighederne havde lagt sig. For at imitere det begav vi os i gruppen ind til Jomfru Ane Gade og lavede reportagen der. Fordi vi ikke kun vil have reportage i indslaget, men også fakta, valgte vi også at indføre en ’voiceover’, over nogle statistikker.
Når så disse videoformidlede nyheder var færdige delte vi os endnu engang op,

så at nogle gik i gang med de skriftlige formidlede nyheder og de audio formidlede nyheder. Til de skriftlige formidlede nyheder valgte vi at lave en masse små artikler, fordi at det kan blive meget kedeligt i længden at læse lange artikler, men også fordi vores målgruppe tit har meget travlt og derfor måske tit læser disse nyheder i farten. Vi ved godt at mange af vores nyheder er ekstrem korte, men det er simpelthen fordi vi hellere vil fylde hjemmesiden op med mange små, end kun en enkelt stor for at vise hvordan det rigtig skal være. Vi skal dog også huske på at hjemmesiden stadig er under opbygning. Opbygningen af vores artikler er meget simpel, den er dog ikke den samme i alle fordi at det jo er forskelligt fra nyhed til nyhed. I bund og grund har vi brugt nyhedstrekanten, altså hvor man i starten indleder og så uddyber længere i artiklen. I alle artiklerne er der selvfølgelig en fængende overskrift og i nogle af dem er overskriften efterfulgt af en underrubrik, altså en overskrift under overskriften. Vi har også nogle udtalelser med for ligesom at give et ”twist”. Disse artiklers emner er selvfølgelig tilpasset til vores målgruppe. Til de audio formidlede nyheder har vi valgt at lave et oplæg til en diskussion samt en anmeldelse. Vi synes dette er to gode måder at ramme målgruppen fordi der både er en anmeldelse som kan være lidt underholdene for nogle, men samtidig brugbar. Diskussionen er mere alvorlig og vil derved ramme den ældre del af målgruppen.

Juridiske og etiske regler, samt ophavsret

Eftersom at nyhedswebsitet er international er det selvfølgelig vigtigt ikke at komme til at støde nogle kulturer. Derfor har vi selvfølgelig tænkt meget over hvad vi siger og hvad vi gør, så det ikke støder nogle.
Med hensyn til ophavsret har vi prøvet at lade være med at bruge materialer der er ophavsret på, dog har vi til vores skriftlige formidling brugt billeder fundet på Google. Vi har taget dette valg fordi, det er meget vigtigt med billeder for at fange læseren.


Logo og farver

Vores hjemmesides navn; Locus News, betyder groft oversat ”Nyheder på stedet”. Vi har udarbejdet et logo der involvere et L og et N, altså Locus News. Farven vi har brugt til dette logo og resten af hjemmesiden er
rød. Rød er en farve der symbolisere lidenskab, altså viser farven at vi har en fælles lidenskab for nyheder. Farven rød er også en farve man forbinder med fællesskab, derved synes vi det passer rigtig godt til vores website fordi vi netop fokuserer på det fællesorienteret, altså nyheder der påvirker os som nation.


Videoperspektiv

Noget af videoerne er gennemtænkt ved at placere kameraets vinkel og fokuspunkt så det passer med det der nu sker i videoen. Der er et interview som går frem og tilbage ud fra hvem det er der snakker i en af vores rapportager og samtidig med at vi har placeret vores nyhedsrapporter ude på scenen til højre for videoen men holder perspektivet nogen lunde tilbage så man stadig kan se det meste af personens overkrop. Den anden reportage er bygget op på nyhedsoplæseren sidder og fremlægger sit materiale og kameraet fokusere direkte på ham. Derefter er der også 2 klip af nogle studerende der snakker hvor der er optaget med deres hoved i fokus fra siden af uden at de kigger ind i kameraet.

Brugertest

Vi har fortaget en brugertest på tre personer i vores målgruppe. Fordi vores målgruppe er meget bred ville det have været optimalt at tage forskellige personer fra målgruppen. Eftersom at vores tid til at fortage denne brugertest var meget lille blev det dog kun til tre personer på samme alder.

Test#1 
I test nummer 1, fik vi af vide at vores logo var meget flot og lagde godt centralt. Vi fik også af vide at artiklernes layout på forsiden var pænt, dog var de meget små når man gik ind i dem. Funktionsmulighederne var også rigtige gode fordi de var meget brugervenlige. Med hensyn til videoerne synes testpersonen at det så professionelt ud fordi der var navnetitel i hjørnet. Navnetitlen, kunne dog være større. Testpersonen synes også at hjemmesiden så meget seriøs ud og derfor forventede man også større artikler. Selve emnerne til de forskellige oplæg synes testpersonen var meget fangende.

Test#2 
Vores test nummer 2 synes at det overordnede design var rigtig pænt og at det derved ligner en seriøs hjemmeside. Han synes også at designet af artiklerne var godt, dog måtte designet godt være anderledes inde på de forskellige emner, fordi det så meget bart ud. Han synes også artiklerne er meget korte, men forstår det dog godt, netop fordi der er mange artikler.

Test#3 
Testperson nummer 3’s første reaktion var at vores logo minder meget om BBC’s. Personen undrede sig også over hvad Locus betyder. Personen fortalte også at det så godt ud med noget ”spil” i layoutet og også gode valg a billeder. Dog synes personen at der godt måtte have været mere ”spil” inde på de forskellige sider. Vi fik også af vide det var nogle gode fangende artikler, dog meget korte.

OBS - Overstående sektion er kopieret fra den skriftlige dokumentation


Reflektion

Vi har som sagt arbejdet med en international nyhedshjemmeside. Opgaven gik ud på at vi i vores grupper skulle udarbejde 2 audioformidlede nyheder, 2 videoformidle nyheder, samt 2 skriftlig formidlede nyheder. Vi var i klassen blevet delt op i to grupper, med otte i hver.
Jeg synes, i starten, at det var meget negativt at vi skulle arbejde i så store nogle grupper. Jeg fungere bedst ved at arbejde i mindre grupper fordi man hele tiden har overblik over hvad der sker, men også fordi man har meget nemmere ved at kommunikere i mindre grupper.
Der var altså ingen tvivl om at dette ville blive en udfordring for mig i starten. Dette betød at man blev nødt til at gribe tingene anderledes an.

Hvad angår det at få overblik over hvad alle lavede var meget svært i starten, vi fik dog hurtigt styr på det ved at lave et lille "møde" hver gang vi begyndte på en ny time. På den måde fik alle en idé om hvor langt vi var og hvor meget vi skulle nå.
Når man kommunikere i mindre grupper kan man evt. bare sende en besked rundt, men fordi vi var en gruppe på otte, måtte vi også gribe denne problematik anderledes an. Vi ordnede det ved at oprette en gruppe på facebook hvor vi alle kunne kontakte hinanden hvis man f.eks manglede en voiceover til et videoklip eller noget.

En ting vi ikke fik styr på var fordelingen af arbejde. Denne problematik havde jeg forudsagt og jeg vidste også godt der ikke var noget at gøre. Når man arbejder i så store grupper er der altid nogle der mener de kan slippe for at lave noget og det var også tilfældet i vores gruppe. Generelt lavede alle i gruppen et eller andet, undtagen ét medlem der ikke lavede det man bad ham om. Dette er selvfølgelig en træls problematik, men lige præcis med denne person havde alle i gruppen stort set forudsagt dat han ikke ville lave noget, så det var heldigvis noget vi kunne forberede os på. 

Opgaven vi fik givet med denne blok var blandt andet at givet et kort lille over blik over arbejdsfordelingen i gruppen.

Video 1 (storyboard):  Kasper, Anders, Palle, Andreas

Video 2 (storyboard): Morten, Rasmus Sand, Alberte

Video 1 (filme): Kasper, Anders, Nikolaj Bruhn, Palle

Video 2 (filme): Morten, Rasmus Sand, Alberte

Lydklip 1:
Anders, Rasmus Sand

Lydklip 2: Anders, Rasmus Sand

Artikler:
Morten, Palle

Hjemmeside: Nikolaj Bruhn

Logo: Alle

Navn:
Alle

Skriftlig dokumentation: Palle

Redigering: Nikolaj Bruhn

Brugertest: Morten, Palle


Generelt synes jeg samarbejdet i gruppen er gået godt, de fleste har vist stor arbejdslyst og vi er også alle fuldt ud tilfredse med det vi har lavet.

Link til website: http://bruhno.com/locusnews

torsdag den 26. september 2013

International Virksomhedsidentitet - Intersport

International
Virksomhedsidentitet - Intersport


Idéer og koncept
Vi har i dette forløb arbejdet som små reklamebureauer der har fået til opgave at skabe en ny virksomhedsidentitet for Intersport.
Vi fik til opgave at komme med en pitch, som fortalte noget om hvordan virksomhedens fremtidige identitet skal udformes. For at kunne fremlægge vores ideer for Intersport, fik vi til opgave at lave en case-study samt en identitets video.

I min gruppe grundlagde vi vores eget reklamebureau og kaldte det for 'Artifex'. Vi startede med i bureauet med at skabe vores eget brevpapir samt visitkort.
Da vi fik styr på vores reklamebureau, gik vi igang med at forberede os selv til hvad det var ville med denne nye virksomhedsidentitet. Vi begyndte blandt andet at fortage en markedsanalyse , identificere målgruppen samt definere Intersports nye værdier, osv.


Da disse forberedelser var færdiggjort, følte vi en meget stor sikkerhed i at gå videre. Nu begyndte vi at tænke på hvad vi ville gøre klogest i at ændre ved Intersport og hvad vi skulle beholde. 
Vi nåedetil den konklusion at det internationale marked mht. sportsvare er i store problemer og fandt derved ud af dette var et godt tidspunkt skille sig ud af mængden og overbevise kunderne om at de skal vælge Intersport.

Ud fra forberedelserne fandt vi også ud af at nogle af de ting vi blev nødt til at ændre var at butikkerne fokusere for meget på familier. Altså betyder det at udvalget af sportsudstyr er meget begrænset, hvilket kan have en stor indflydelse for øvede sportsudøvere.

Selve det visuelle indtryk af Intersport er selvfølgelig også meget vigtigt, da det er det der får kunderne til at huske Intersport. Fordi at Intersport allerede er meget kendt har vi netop valgt kun at lave små ændringer på logoet og sloganet. Vi har istedet valgt at ændre konceptet i Intesportsbutikker.

Det nye koncept vi valgte bygger på nogle af de gamle værdier som Intersport har nu, men vigtigst af alt, nogle helt nye værdier. Vi ønsker at det bliver Intersport med værdier som; orden i butikken, flere produkter, og ikke mindst mere viden om de enkelte produkter. For at ramme disse værdier valgte vi et koncept, hvor man har butikker som specialiserer sig inden for forskellige sportsgrene. Kigger man for eksempel på en by som Aalborg, så vil det betyde at vi rundt omkring i byen placerer små butikker, hvor hver butik danner rammer for en specifik sportsgren. Der kan for eksempel være en butik der sælger alle de ting der skal bruges inden for håndbold eller basketball. Det vil medføre at medarbejderne i de enkelte butikker, skal være en form for specialist inden for den givne sportsgren. På den måde kan Intersport komme ud til de kunder der går lidt mere op i deres sportsgren, og ønsker konstruktiv vejledning.


Udover disse små butikker ønsker vi også at der skal bygges en stor Intersport, der er delt op i
 mindre butikker, det kunne f.eks. være om fitness, fodbold, håndbold og naturlivet. Det bliver altså en slags megastore, hvor man stadig vil kunne få brugbar vejledning af en af jeres specialister.


I en mindre by, som f.eks. Dronninglund, vil man have en mere normal Intersport, hvor de har det hele dog selvfølgelig ikke i samme omfang som specialbutikkerne, men stadig et forholdsvis bredt udvalg. Så ønsker kunderne et større udvalg, skal de køre til de lidt større byer. Denne butik vil også have mulighed for at søge assistance ved en af de større Intersport og eventuelt bytte varer eller viden om den sportsgren kunden ønsker viden om.

På den måde vil man opfylde alle disse værdier vi gerne vil opnå med Intersport. Man vil i hver butik have mere orden, samt flere personer der ved mere om den givne sportsgren.

Da man ikke dyrker de samme sportsgrene verden over, er det vigtigt at vi har butikker med de sportsgrene der passer til det specifikke land. For eksempel er Amerikansk fodbold meget udbredt i USA og det vil derfor være relevant at lave en butik der specialiserer sig for Amerikansk fodbold, mens det er begrænset hvor stor en sport det er i Danmark, og derfor vil det måske ikke være en relevant butik at placere i Danmark. Dog kunne man have en enkelt, som andre butikker kan kontakte i tilfælde af interesserede kunder.

Refleksion
Som sagt brugte vi i vores bureau meget lang tid på at forberede os ved at markedsanalyse osv. Det resulterede i at vi havde nogle rigtig gode forudsætninger for at arbejde videre med de to videoer. Med disse forberedelser i baghovedet havde vi en klar idé om hvad der skulle ske med Intersport, hvad kunderne vil have samt en idé om hvordan konkurrenterne præer sig på sportsmarkedet.

Jeg synes generelt at vi i gruppen fik gjort et rigtig godt arbejde. Vi fik udarbejdet et rigtig godt koncept, som vi også fik meget ros for til vores fremlæggelse. Konceptet lagde grundlag for en rigtig god kæde af Intersportbutikker der passer til alle former for mennesker, både familier og øvede sportsudøvere. Jeg mener at dette koncept vi har opbygget er grundet i den solide og grundige forberedelse.



Hvad angår vores case-study og identitetsvideo, er jeg ikke særlig tilfreds. Jeg e specielt ikke tilfreds med kvaliteten, fordi vi havde svært ved at få fat i software der kunne udføre arbejdet med en vis form for ekspertise. Udover kvaliteten var der også mange ting vi skulle have haft med i videoerne, specielt en mere præcis præsentation af den nye identitet.

Vores feedback til projektet lød på at vi havde udarbejdet et rigtig godt koncept, som vi burde have vist noget mere af i videoerne. Vi fik også af vide at det var en stor skam at vi havde brugt videoklip fra youtube, istedet for at have filmet dem selv.
Altså kan jeg ud fra denne feedback kan jeg konkludere at vi til næste projekt skal fokusere på et bredere plan end bare at fokusere mere på en ting end en anden.

Jeg synes helt bestemt at dette har været et rigtig godt projekt som jeg har fået meget ud af. Dog syntes jeg er det var ærgerligt at vi manglede en ordentlig software til at redigere videoerne i. 

mandag den 6. maj 2013

Forundersøgelse - Virksomhed på nyt marked

Eftersom vi i min klasse har været et halvt år i Australien, skal vi i dette projekt arbejdet med en forundersøgelse af en Australsk virksomhed der skal indføres på det danske marked.

For at finde frem til den rigtige virksomhed, blev vi delt op i 4 grupper hvor vi skulle skrive nogle virksomheder ned på et A3 papir. Da alle grupper havde fundet nogle virksomheder, spredte vi os rundt i klassen og så på alle de spænende forslag folk var kommet med.
Jeg overvejede meget hvilken virksomhed jeg skulle vælge, men til sidst faldt mit valg på elektronikforretningen Dick Smith.

Først skulle vi sammen i gruppen undersøge grundlaget for eksport af elektronikvarer fra Australien og til Danmark.
Efter en del informationssøgning fandt vi hurtigt ud af at Dick Smith's elektronikvarer ikke bliver produceret i Australien, men istedet i forskellige lande i Asien. Derfor undersøgte vi istedet hvilke krav  Danmark har i forhold til salg af elektronik.

Derefter skulle vi lave en markedsanalyse af det danske marked. I denne analyse benyttede vi os af SWOT-modellen hvor i vi skulle finde mulige konkurrenter til vores virksomhed og kiggede på de interne situationer (stærke og - svage sider) samt de eksterne situationer ( muligheder og trusler).

Vi lavede også en konkurrencetragtmodel:


For at finde en målgruppe havde vi tænkt os at lave en voxpop hvor med vi kunne undersøge danskerne krav og behov til en god elektronikforretning samt undersøge og behovet til en ny elektronikkæde var stor.
Pga. af manglende tid blev dette ikke til, istedet fandt vi en målgruppe inde på Conzoom.dk. Vi fandt frem til en målgruppe vi synes passede rigtig godt og gav i gang med at analysere den.

Vi skulle lægge en strategi for hvordan vi kunne lancere vores virksomhed i Danmark. Denne strategi lavede vi ud fra målgruppeanalyse og fandt på den måde nogle medier vi kunne lancere vores grafiske produkt i.
Vores produkt skulle være en plakat som både kunne bruges som reklame i aviser og i digitale medier.


Vores produkt kom til at se således ud.









For at realisere vores lancering indsatte vi produktet i en normal avis.

















Alt det overnævnte skulle vi præsenterer i en PhotoStory.


Refleksion over projektet
Dette projekt har givet mig en bedre forståelse i hvordan man laver en rigtig god forundersøgelse  Jeg har også fået en bedre indsigt i hvor meget arbejde det kræver.
Jeg synes vi har brugt mange midler, som jeg helt sikkert kommer til at kunne bruge i forhold til andre projekter i fremtiden, der i blandt SWOT-modellen og konkurrencetragtmodellen.

Inden forløbet følte jeg mig ikke så stærk i PhotoStory, men mener nu at jeg har fået en bedre forståelse af programmet og dets funktioner. Dog synes jeg ikke det er den bedste både at præsenterer projektet på.

onsdag den 30. januar 2013

Kommunikation/IT i Australien

Nede i Australien fik vi til opgave at lave en hjemmeside. På denne hjemmeside skulle vi hver i sær, i vores gruppe, lave et lille link til en radio. På billedet ovenover ses forsiden hvor hver gruppes "radio" ligger.
På billedet ovenover ses den radioside vi lavede i vores gruppe. Der er ikke nogen radio på hjemmesiden, men vores lære optog vores meninger om Australien og offentliggjorde dem på forsiden.